Mit navn er Liselotte og Lilos er et produkt af den beslutning, jeg tog den 18. juli 2017, da jeg lå døende på et hospital i Frankrig og kiggede ud på de magiske, svævende skyer over den franske sommerhimmel. Det var et øjeblik, der skulle blive skelsættende for resten af mit liv.

Jeg er en helt almindelig mor, mormor og hustru. Min mand og jeg elsker livet ved havet, og efter mange regnfulde danske somre besluttede vi at 2017 skulle være året, hvor vi sejlede vores båd til Middelhavet. At denne rejse af Europas floder skulle udvikle sig til min største spirituelle rejse, havde jeg på daværende tidspunkt ingen anelse om.

Den skelsættende morgen

En morgen nær middelalderbyen Langres vågnede jeg med ubeskrivelige smerter, som hurtigt blev værre. Inden aften var jeg indlagt på et fransk hospital, omringet af en fortvivlet lægestab, der kun talte fransk. Undersøgelser viste en betændelse i bugspytkirtlen og en voldsom inflammation i bughulen. Mine triglycerider målte 93, hvor normalen ligger under 4 – en livstruende tilstand, som lægerne tvivlede på at jeg ville overleve.

Når døden ikke er en mulighed

Jeg var 49 år og mit liv var fyldt med dejlige børn, børnebørn, min mand og mange andre dejlige mennesker. At skulle dø nu var ikke en mulighed. Grundet min kritiske tilstand bad min mand mig forholde mig til, at mit liv sandsynligvis ikke stod til at redde, men jeg nægtede at tænke tanken og se døden som en mulighed. I stedet kom jeg i tanke om min clairvoyante yogalærer Anne, som få måneder forinden havde fortalt mig om ”guider” – åndelige hjælpere, jeg altid kunne bede om støtte fra. Dengang forstod jeg det ikke, men pludselig gav det mening. Jeg fandt håb.

Guider, selvhealing og positive tanker

De følgende dage var en ubeskrivelig kamp for livet. At ligge på et stegende varmt hospital uden så meget som at måtte indtage en dråbe vand var en prøvelse. Hver dag lagde jeg mine hænder på maven og takkede guiderne for deres nærvær og hjælp. Jeg lovede dem, at jeg ville være søgende resten af mit liv – uden helt at vide, hvordan det skulle foregå.

Efter 10 dage blev jeg stabil nok til at blive hjemtransporteret af SOS og indlagt Horsens Sygehus. Lægerne kaldte min overlevelse et mirakel – men for mig var det resultatet af mine bønner, positive tanker og dybe tro på selvhealing og forbindelsen til noget større.

Spiritualitet som en del af livet

Siden da har jeg holdt mit løfte. Jeg har læst utallige bøger, dyrket daglig meditation, deltaget i spirituelle events og rejst til Bali for at udvikle min spirituelle praksis. Jeg har uddannet mig i Reiki healing, regressionsterapi, meditation, mindful Yin Yoga og klangterapi. Alt sammen noget jeg har følt et kald til og som har haft en positiv indvirkning på min krop og min spirituelle rejse. Det giver mit liv dyb mening og vil altid være en integreret del af min hverdag. Selvom min spirituelle vej startede med en voldsom krise, ville jeg aldrig have været den foruden.

Kærligst Liselotte